Thebagelco

Er du vores næste medarbejder?

Vi søger erfarne Store Managers og energiske Bagelmakers til vores butikker i København.

Læs om hvad der skal til for enten at blive: 

Store manager eller bagelmaker

Store Manager

American mentality. Scandinavian quality.

Som Store Manager styrer du forretningen. Du har ansvaret for den daglige drift og butikkens personale. Du er udadvendt med et stort servicegen og du brænder for at skabe salg og kundeoplevelser i vores butikker. Du trives i et miljø, hvor din indsats gør en forskel og du bliver målt på din præstation. Vi har en travl hverdag, hvor samarbejde, effektivitet og ordenssans er vigtigt. Vores ledere går forrest og bevarer overblikket i spidsbelastede situationer. Da du bliver butikkens ansigt udadtil og samtidig får ansvaret for butikkens team og drift, forventer vi at du har ledelseserfaring samt erfaring med at drive butik.

The Bagel Co tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, korte beslutningsprocesser samt masser af udviklingsmuligheder og gode kollegaer. Stillingen er en fuldtidsansættelse hvor arbejdstiderne er fleksible og det forventes at du som Store Manager ved at weekendarbejde udgør en fast del af arbejdsplanen.

Kodeord for en Store Manager:

  • Overblik
  • Udadvendt
  • Ekstremt god til kundeservice og salg
  • Fleksibel
  • Målrettet
  • Købmandsskab
  • Ledererfaring

Du vil få ansvaret for:

  • Daglig drift
  • Omsætning
  • Personale
  • Ansættelser
  • Oplæring
  • Vagtplanlægning
  • Bestilling af varer
  • Lagerstyring
  • Kassestyring og pengeoptælling

Yderligere oplysninger: Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig på tlf. 2988 4843

Send ansøgning og CV til Distriktschef, Charlotte Sun Nyhuus: charlotte@thebagelco.dk 

 

 

Bagelmaker

Som Bagelmaker hos The Bagel Co er kvalitet, effektivitet og kundeservice altafgørende i din hverdag. Vi er stolte af vores håndværk og ved at vi aldrig er bedre end den seneste bagel, der er ’langet over’ disken. Derfor er det vigtigt for os at have engagerede og servicemindede teams i vores butikker. Medarbejdere som kan lide at skabe gode kundeoplevelser, og som samtidig sørger for at effektiviteten og kvaliteten lever op til vores servicekoncept. Stillingen er en fuldtidsstilling og indebærer weekendarbejde.

Som ansat i The Bagel Co får du en travl hverdag med mangeartede opgaver. Du er vores ansigt udadtil i mødet med kunden og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst og serviceminded. Du skal have lyst til at indgå i et team, hvor alle er afhængige af hinandens arbejdskraft, fleksibilitet og entusiasme. Det er en del af dit ansvarsområde at butikken altid fremstår salgsklar og indbydende. Vores medarbejderes samarbejdsevne og ambitioner er afgørende for butikkernes succes og vi lægger derfor stor vægt på dig og din udvikling.

Kodeord for en Bagelmaker:

  • Udadvendt
  • Servicemindet
  • Ansvarsbevidst
  • Fleksibel
  • Effektiv
  • Team spirit

Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger: Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig på tlf. 2988 4843

Send ansøgning og CV til Distriktschef, Charlotte Sun Nyhuus: charlotte@thebagelco.dk

 

Loading...